DR Romanprisen 2026
Fra december til maj læser og vurderer DR Romanklub-læsekredse på landets biblioteker den samme roman.
Af Heidi Buur
Om DR Romanpris
Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet.
Hver måned fra december til maj læser og vurderer DR Romanklub-læsekredse på landets biblioteker den samme roman, og en række af læsernes synspunkter og diskussioner bliver præsenteret for bogens forfatter.
Lokal læsekreds
På Støvring Bibliotek har vi også en læsekreds, der styres af Regitze fra biblioteket. Læsekredsen mødes 6 gange fra december 2025 til maj 2026. Herefter stemmer de om, hvem der skal vinde prisen. Vinderen afsløres den 13. juni 2026.
De udvalgte bøger
December: Spænd af Dorthe Nors
Januar: Skyggen foran mig af Kim Fupz Aakeson
Februar: Kunstnerhjem af Amalie Laulund Trudsø
Marts: Ude for uden af Niels Krause-Kjær
April: Habitat af Theis Ørntoft
Maj: Blokkene af Deniz Kiy
Juryen
I juryen, som nominerer bøgerne til Romanprisen, sidder Mette Willumsen, Hanne Barslund og Kåre Poulsen fra DR samt Mette Strømgaard Dalby fra Centralbibliotekerne og Lise Vandborg fra Bibliotekernes Nationale Redaktion.